TEKSTILMAGI

Tekstilmagi – Kunsthåndværk og kurser

 

 

 

 



Kreativ nytårskur hos Tekstilmagi

Blomsterbuket med påfuglefjer og guld
Nytårs buketten

Lørdag den 12. januar fra 10 til 15  

skyder jeg det nye år i gang med nytårskur, inden forårets kurser for alvor starter op.  Det skal fejres, at jeg har haft værkstedet i snart et år og derfor byder jeg på en kop kaffe eller te, samt kransekage.

Har du sat dig for at 2019 skal byde på ny inspiration og kreativitet, så kom og hør om mulighederne for kurser i frit broderi, tekstiltryk og filtning.

Nogle af de nye ting du finder i udstillingen er unika filtede vaser og broderede billeder. Det er endda muligt at få omsat yndlingsfotografiet til broderi på bestilling. Så tag dit billede med og hør om mulighederne. Ligeledes kan du finde et lille udvalg af særlige håndarbejdsmaterialer til broderi og filtning.

På grund af øget interesse har jeg fremover fast åbningstid torsdage fra 10 til 17 og enkelte lørdage fra 10 til 15. Du kan se hvilke lørdage der holdes åbent i kalenderen.


Forårets kursusprogram

Du kan se hele kursusprogrammet

Nyt kursus i eco print 1. og 2. juni 2019

Åbne værkstedsdage

På de åbne værkstedsdage har du mulighed for at komme og arbejde i Tekstilmagis inspirerende værksted. Hver den anden onsdag i måneden kan du benytte værkstedets faciliteter. Der er kaffe/te på kanden og tid til en hyggelig snak om dit igangværende projekt.

Er du nysgerrig så læs

Billeder fra Tekstilmagis værksted