Frit maskinbroderi – leg med basisteknikkerne

Frit maskinbroderi – leg med basisteknikkerne

Lær at lave frit maskinbroderi på din helt almindelige symaskine. Det er ikke en computer, men dig der afgør, hvor hvert enkelt sting skal ligge på stoffet. Det giver frihed til at skabe kreative og personlige udtryk. På kurset kommer vi igennem de grundlæggende teknikker og muligheder, der er i frit maskinbroderi, så du har et godt grundlag at arbejde videre fra.

Dette kursus er også for dig, som kender teknikkerne i forvejen og gerne vil have inspiration og vejledning til nye og større projekter. Det kan f.eks. være til dekoration af tøj, accessories eller boligting. Mulighederne er mange

Da holdene er små er der tid og plads til at tage hensyn til hver enkelt deltagers niveau.

Materialer der anvendes på kurset er: stof – og evt. garnrester i forskellige kvaliteter og farver, forskellige farver sytråd, forsvindingsplast samt almindelige syredskaber.

Det er nødvendigt, at du kan medbringe din egen symaskine, da det ikke er muligt at låne en. Din symaskine skal kunne slå transportøren fra og du skal have et stoppe- eller broderitrykfod. Ring hvis du er i tvivl.

Forsvindingsplast kan købes på kurset efter behov og en mere udførlig pakkeliste tilsendes før kursusstart.

 

Kursusprisen er inklusiv kopimateriale, samt kaffe/te og småkager.

Pris for kursus 750 kr.

Forudsætninger: ingen. Kurset henvender sig både til nybegyndere og mere øvede.

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Kursusdatoer 

Hold nr. B19.01: Frit maskinbroderi – leg med basisteknikkerne. Lørdag d. 26. januar 10:00 – 16:00 Tilmeld