Nunofiltning – tørklæder og større stofstykker

Filt tørklæder og større stofstykker til beklædning.

Nunofilt er en vådfiltningsteknik, hvor uld og tekstil filtes sammen. Uldfibrene arbejder sig ind i tekstilet undervejs i filteprocessen og på den måde kan man opnå lette kvaliteter og spændende strukturer i den færdige filt. På dette kursus lærer du, hvordan man filter i hånden, men du vil også få kendskab til, hvordan arbejdet kan gøres lettere ved at bruge en tørretumbler i filteprocessen. Du kan enten lave et færdigt stykke tekstil, der er stort nok til at sy f.eks. en bluse eller lignende. Du kan også filte tørklæder eller måske har du en helt anden ide.

Medbring følgende materialer: Merinould enten karteflor eller tops. Hvis du har det bomuldsgaze, silkepongee 0,5, eller andre tekstiler med en åben vævning. Det kan også være blonde. Et stort håndklæde, et par klude, sæbe, stænkflaske, bobleplast og gardisette eller fluenet.

Der kan købes uld og egnede tekstiler på kurset.

Kursusprisen er inklusiv kopimateriale, samt kaffe/te og småkager.

Pris for kursus 750 kr.

Forudsætninger: ingen

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Kursusdato

Hold nr. F19.04 Nuno filtning.  Søndag d. 28. april 10:00 – 16:00 Tilmeld