Tekstilmagis broderisalon


Tekstilmagis broderisalon

Frit håndbroderi

Frit broderi, håndsyet, med applikation, bundsyning og spiral knuder

I broderisalonen mødes vi om broderiets mange facetter. Hver gang indledes aftenen med et oplæg fra broderiets verden. Det kan være et sting, en monteringsmetode, en fremgangsmåde, som f.eks. dogmebroderi, eller en aktuel udstilling, materialer og meget mere. 

Vi tager afsæt i det traditionelle broderi, men arbejder mere frit med teknikker og sting.

Disse broderiaftener henvender sig både til dig, der gerne vil i gang med at brodere og til dig der søger ny inspiration. 

I forlængelse af oplægget kan du vælge at arbejde videre med aftenens tema eller du kan tage dit eget igangværende broderiarbejde med og få vejledning. På disse aftener får du også inspiration til dine egne broderier og du kommer helt sikkert hjem med ideer til nye projekter.

Broderisalonen afholdes seks  gange i løbet af foråret og seks gange i løbet af efteråret. Du kan vælge at tilmelde dig alle seks gange enten forår eller efterår eller du kan tilmelde dig fra gang til gang.

Broderisalonens program i foråret 2020
  • 21. jan.: Korssting med personlige stil. Hør hvordan du kan omsætte et foto til korssting
  • 4. feb.: Bundsyning – Lær at sy fine dekorative net. Det kan f.eks. være til midten af en blomst eller udfyldning af flade. 
  • 18. feb.: Stramaj broderi med Norwich sting eller halve Rhodos sting.
  • 3. marts.: Skriv med nål og tråd – lær at sy navnetræk.
  • 17. marts.: Montering af runde broderier – Lær at sy et rundt broderi ind i bundstoffet på symaskine. 
  • 31. marts.: Frie forårsblomster. Sting der er velegnede til blomster: Hævede picoter, kædesting, tungesting m. fl.
Praktisk information 

Du skal selv medbringe de materialer, du har brug for til dine broderier.

Kursusprisen er inklusiv kaffe/te og småkager.

Prisen for alle 6 gange enten forår eller efterår er 900 kr.

Pris pr. gang er 175 kr.

Forudsætninger: ingen

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.