Lørdagsbroderi.

Lørdags broderi – leg med farver

På dette kursus kan du arbejde med det frie maskin- og håndbroderibroderi, enten hver for sig eller i en kombination. Du bestemmer selv om du vil starte på et nyt projekt eller om du har et igangværende arbejde du gerne vil arbejde videre med. Fokus denne lørdag vil være hvordan farver spiller sammen og påvirker hinanden og hvordan det kan bruges aktivt.

Materialer der anvendes på kurset er: Broderigarn og tråd til både hånd- og maskinbroderi, Stof, stofrester og evt. garnrester i forskellige kvaliteter og farver. Derudover forsvindingsplast eller vlieseline, samt almindelige syredskaber.

Hvis du vil arbejde med maskinbroderi, er det nødvendigt, at du kan medbringe din egen symaskine, da det ikke er muligt at låne en. Din symaskine skal kunne slå transportøren fra og du skal have et stoppe- eller broderitrykfod. Ring hvis du er i tvivl.

Forsvindingsplast kan købes på kurset efter behov og en mere udførlig pakkeliste tilsendes før kursusstart.

Kursusprisen er inklusiv kopimateriale, samt kaffe/te og småkager.

Pris for kursus 750 kr.

Forudsætninger: ingen

Har du nogle spørgsmål til kurset, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188.

Kursusdatoer

Hold nr. B18.05: Lørdags broderi. Lørdag d. 5. maj 10:00 – 16:00 Tilmeld