Om Tekstilmagi

Birgitte Bruun Rasmussen

Kunsthåndværker Birgitte Bruun Rasmussen

Tekstilmagi er et lille firma der udbyder kunsthåndværk og kurser i tekstile teknikker og kreative arbejdsmåder.

Når du kommer på kursus hos mig, er det i de hyggelige og inspirerende lokaler i Kunsthuset Løvens hule på Gl. Lellinge Gård. Undervisningen foregår på små hold med fokus på kreativitet og et højt fagligt niveau. Hos Tekstilmagi bliver holdene altid oprettet.

Jeg er uddannet Tekstilformidler med speciale i broderi, tekstiltryk og kulturel formidling og jeg har mange års erfaring som underviser. Så alle, såvel begynder som rutineret, kan melde sig på mine kurser og du bliver udfordret på dit eget niveau og får mulighed for udvikle dit potentiale i fællesskab med andre.

I mit eget arbejde med kunsthåndværk er udgangspunktet ofte inspiration fra naturen, eksperimenterende arbejdsformer på tværs af teknikker og kreativ leg med materialer. Det er primært unika tøj, accessories, udsmykning og ting til boligen. Jeg arbejder mest med tekstiltryk, frit broderi og filtning, men også masketeknikker som strik og tunesisk hækling ligger mit hjerte nær. Glæden ved det gode håndværk, at finde og lære nye teknikker er centralt i mit arbejde.

Du er altid velkommen til at besøge mig i mit værksted og se de unikaprodukter jeg har til salg, men ring først, så er du sikker på, at jeg er der selv.

Ellers er Kunsthuset Løvens Hule altid et besøg værd og der er faste åbningstider. Det er et kunstnerfællesskab, som er drevet af Lise Højer og udover Tekstilmagi finder du udøvende billedkunstnere og udstillinger med andre kunsthåndværk. Læs mere her

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Birgitte Bruun Rasmussen